Der er flere bålsteder på Gateway-pladsen både på den nordlige og sydlige del. Nogle er mindre grill-steder og andre er større bålringe, hvoraf nogle har mobil grill-rist. Der er også mange borde-bænkesæt. Der er en naturbageovn i den sydlige kant af pladsen, hvor man kan bage brød eller pizza - der skal fyres i god tid for at ovnen blive helt varm. Det tilstræbes, at der er brænde på pladsen, men det kan ikke garanteres.
Gateway-pladsen er græsbeklædt men kortklippet og normalt god og fast for kørestolsbrugere.
På stedet findes desuden toilet, info, vand, madpakkehus, grillhytte, legeplads og adgang til flere ruter.